VULCAN RIDERS ASSOCIATION DENMARK
Kawasaki Vulcan-motorcykelklub i 17 år med 60 medlemmer
§ 1. Formål
Vulcan Riders Association Denmark er en uafhængig sammenslutning af ejere af Kawasaki Vulcan motorcykler. Foreningens formål er at fremme en positiv udvikling af motorcyklismen samt at hjælpe medlemmerne i forskellige MC-spørgsmål. Foreningens hjemmeside er VulcanRiders.dk, hvor der også henvises til sociale medier m.m.
§ 2. Medlemskab
For at være fuldgyldigt medlem (A-medlem) af Vulcan Riders Association Denmark, skal man eje- eller være fast bruger af en indregistreret Kawasaki Vulcan.
B-medlemmer kan være medlemmets partner eller på anden måde tilknyttet medlemmet Foreningen kan vælge et æresmedlem, som har gjort sig fortjent til denne ære.
Ønsker man at blive medlem af foreningen, skal ansøgning sendes skriftligt til bestyrelsen. Bestyrelsen beslutter, om der kan bevilges medlemskab. Et medlem, som ønsker at forlade foreningen, skal meddele dette skriftligt til bestyrelsen.
§ 3. Kontingent
Kontingent for A- og B-medlemmer fastsættes på årsmødet.
§ 4. Regnskabsår
Regnskabsåret og kontingentet følger kalenderåret.
§ 5. Revision
Foreningens virke og regnskab gennemgås årligt af 1 bilagskontrollant, som vælges ved årsmødet for et år ad gangen.
§ 6. Årsmøde
Ordinært årsmøde holdes før udgangen af april måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Fremlæggelse af beretning
4. Fremlæggelse af revideret regnskab
5. Indkomne forslag, herunder beslutningsforslag, der overholder § 8
6. Valg til bestyrelsen:
- Ulige år: Valg af Præsident, Sekretær samt 1 bestyrelsesmedlem
- Lige år: Valg af Vicepræsident, Kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 bilagskontrollant
8. Fastsættelse af medlemskontingent for kommende regnskabsår
9. Eventuelt – der kan ikke tages bindende beslutninger under dette punkt
§ 7. Indkaldelse
Indkaldelse til årsmøde og andre almene møder skal opslås på foreningens medier mindst 30 dage før mødet.
§ 8. Indkomne forslag
Forslag, som ønsket behandlet på årsmødet og andre almene møder, skal for at kunne optages på dagsordenen, være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 20 dage før mødet.
§ 9. Ekstraordinært årsmøde og alment møde
Bestyrelsen kan, når denne finder det påkrævet eller hvis 2/3 af medlemmerne kræver dette, skriftlig indkalde til et ekstraordinært årsmøde eller alment møde. Der skal foreligge en fuldstændig dagsorden, som skal medfølge indkaldelsen.
§ 10. Ændring af vedtægter
Ændring af vedtægterne kan kun ske på årsmødet eller et ekstraordinært årsmøde, og forslag til ændringer skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 20 dage før mødet. Ændring af vedtægterne kan kun ske med 2/3 flertal af de afgivne stemmer.
§ 11. Stemmeret
Alle fremmødte fuldgyldige medlemmer, der har betalt årskontingent, har stemmeret og er valgbare. B-medlemmer har ikke stemmeret og er ikke valgbare. Stemmeret kan ikke udøves igennem en fuldmagt.
§ 12. Bestyrelse
§ 13. Bestyrelsens opgaver
§ 14. Medlemsregler
§ 15. Foreningens opløsning
Beslutning om foreningens opløsning kan kun foretages på et årsmøde, alternativt et ekstra- indkaldt årsmøde, som skal opslås på foreningens hjemmeside senest 30 dage før mødets afholdelse. For at foreningen skal opløses, skal 80% af alle fremmødte stemmeberettigede medlemmer være enige herom. Hvis en sådan enighed opnås, skal der samtidig tages beslutning om, hvordan foreningens eventuelle aktiver skal fordeles.
Kort om os
Vulcan Riders Association Denmark, oprettet i 2006, er en uafhængig sammenslutning af ejere af og interesse for Kawasaki Vulcan motorcykler - En mærkeklub for ganske almindelige familiemennesker fra hele landet samt Færøerne.